Turisme

Turister retter fokus mod natur og bæredygtighed. Mens erhvervsdelegationer rejser langt for at kigge på energisystemer og -løsninger. Lolland leverer begge dele.

Indsatsområder

“Det er dejligt at vi kan udvikle nye spor i den naturturisme, som vi oplever stiger år for år. Vi har turister der kommer til fods, på cykel eller hesteryg og kajak. De kommer for at opleve roen, stjernerne og de gode fødevarer, og de interesserer sig for klimaet og vil gerne høre mere om vores løsninger.”

Marie Louise LM Friederichsen
Turistchef

Der er god energi i turisme

Ro, højt til loftet, natur og oplevelser i det fri. Det er med til at gøre Lolland til den kommune med flest turister i Region Sjælland. Samtidig tiltrækker Lolland besøgende fra mange nationer, der står overfor at omstille og udvikle deres energisystemer og -løsninger. De søger inspiration og samarbejde og efterspørger vores know-how.

Turisme i toppen

En tur i toppen af en vindmølle, særlige sti- og informationsruter eller hvad med at se jorden fra universet?
Ren Energi Lolland vil udvide de eksisterende turisttilbud. Det skal være muligt at opleve energi- og klimaløsninger helt tæt på. Vi skal styrke og synliggøre den bæredygtighed, der allerede er en del af flere af øens turist- og fødevarebrands. På den måde kan vi udvikle oplevelsesøkonomien lokalt på Lolland, og vi kan tiltrække nye målgrupper af turister.

Job og vækstskabelse er målet – turisme er vejen dertil

Nye facilitetr, tilbud og services er vores mål. Ren Energi Lolland arbejder for at styrke den nuværende turistbranche, samtidig med at vi udvikler nye grene. Og når erhvervsdelegationer og offentlige myndigheder gæster Greater Copenhagen, skal Ren Energi Lolland samarbejdet sikre os, at flere delegationer kommer en tur forbi Lolland. Og hvad end turisterne kommer i jakkesæt eller shorts, så skal der være en seng klar til dem og et godt måltid mad.

Ren Energi Lolland er også for dig

Vil du være med til at udvikle energiturismen på Lolland? Har du en god idé? Eller er det dig der kan guide og fortælle turister om vores egn på engelsk eller tysk?

Kontakt turistchef Marie Louise Friderichsen