27 feb 08:30 til 12:00 | Liljens Kvarter 2 | 2620 Albertslund, Danmark

Onsdag den 27. februar inviterer Den Regionale Datahub projektets samarbjedspartnere til opstartsmøde på det tekniske spor. Vi vil sætte fokus på, hvordan vi bedst deler data på tværs af kommunerne og hvilke krav vi skal stille til datadeling.

På dagen vil der blandt andet være et par oplæg, der skal inspirere os til, hvordan vi kan gribe arbejdet an. Vi vil eksempelvis høre fra Alexandra Instituttet, som vil fortælle, hvordan de ser, at Den Regionale Datahub kan bidrage til det nationale databillede. Derudover skal vi høre fra det nystartede projekt Anvendt og Sikker Data, da de netop skal til at arbejde med IoT-data på tværs.

Dagen vil være en veksling med inspirationsoplæg og workshops. Vi skal se på eventuelle barrierer for datadeling, og hvad der skal til for at afhjælpe dem. Og sammen sætter vi rammerne for, hvordan vi fylder sporet ud og sikrer, at projektet kan ende op med anbefalinger på, hvordan data bedst deles på tværs af kommuner og med fokus på god datastruktur og kvalitet.

 

TILMELDING

Tilmeldingsfrist for dagen er fredag den 22. februar 2019. Tilmeld dig her

Tid
Onsdag den 27. februar 2019, klokken 08.30 – 12.00
Der vil være morgenmad fra klokken 8.30-9.00, og vi slutter dagen af med en fælles frokost.

TILMELD DIG HER

 

PROGRAM

8.30     Ankomst og morgenmad
Der vil være kaffe, te og en croissant

9.00     Velkommen

9.10     Den Regionale Datahub og det tekniske spor
Ved Lise Søderberg, Gate 21

9.35     IoT og Smart City’s i Europa: Hvis det virker mellem Milano, Helsinki og Manchester, hvorfor så ikke også mellem Esbjerg, Aarhus og Roskilde?
Ved Thomas Gilbert, Alexandra Instituttet
Med afsæt i SynchroniCity – et EU-projekt – som har til formål at udvikle og teste Smart City-koncepter i flere byer samtidigt vil Thomas Gilbert drage nogle paralleller til obs-punkter på datadeling i Danmark.

9.55     Det tekniske spor – set fra styregruppens perspektiv
Ved Marie Gottlieb Danneskiold-Samsø, Vallensbæk Kommune og medlem af styregruppen for Den Regionale Datahub

10.05   Et casebaseret tværkommunalt IoT samarbejde
– om projekt Sikker & Anvendt Data
Ved Camilla F. Mortensen, Frederiksberg Kommune og Morten Koed-Rasmussen, Høje-Taastrup Kommune

10.35   Pause

10.45   Gruppearbejde om hvilke hindringer der er for datadeling i dag i kommunerne

11.00   Datadeling – hvordan kommer vi videre?
Intro og gruppearbejde

11.35   Plenum

11.50   Next step i det tekniske spor

12.00   Tak for i dag & Frokost