2017 er nyt rekordår

Tallene for 2017 er landet. Og Lolland slår ny rekord. På og omkring Lolland producerer vi mere end 8 gange den strøm, vi forbruger lokalt. Alt sammen baseret på vedvarende energi.

På og omkring Lolland blev der i 2017 produceret 2.058.000 MWh strøm. Det er mere end otte gange så meget, som der samme år blev brugt på Lolland. En lille del kommer fra solceller, en betydelig del kommer fra landvindmøller, mens størstedelen kommer fra havvindmølleparkerne omkring Lolland. Følg forbruget her på Lolland, holdt op mod produktionen fra solceller, land- og havvindmøller.

Bæredygtig elproduktion på land

Ser vi bort fra statens havvindmølleparker omkring Lolland, producerer vi selv på Lolland knap tre gange mere strøm, end vi forbruger på årsbasis.

 

Bæredygtig elproduktion på land og på vand

Farvandet omkring Lolland er hjemsted for flere havvindmølleparker. På havet er der, lige som på land, gode lokale forhold for vindmøller. Energiressourcerne er stærkt til stede, og samlet set producerer vi på og omkring Lolland mere end 8 gange den strøm vi selv forbruger lokalt. De ressourcer skal vi udnytte strategisk.

Tallene stammer fra Energinet.dks energidataservice.

Seneste nyheder

Dårligt vejr, men god energi!

Igen i år blev Naturfagsfestivalen godt modtaget af både lærere og elever, og var med til at understrege at både interesse og samarbejde om den grønne omstilling lever i bedste velgående på Lolland.

Læs mere »