Med 200 vindmøller på land, en havvindmøllepark og adskillige solcelleparker producerer Lolland op til otte gange så meget grøn energi, som der er brug for. Hidtil har det været en udfordring at lagre den overskydende energi, men det skal et nyt energilagringssystem lave om på nu, til stor glæde for Gate 21 og projektet REn Energi Lolland.
Det kommende lagringsanlæg vil bestå af store ståltanke, der indeholder flere tusind ton basaltsten, der kan holde til at blive opvarmet og afkølet adskillelige gange. På en blæsende dag, hvor vindmøllerne snurrer, bliver en del af energien ledt ind i tankene, hvor stenene varmes op til 600 grader. Her kan energien og varmen lagres i flere dage. På en vindstille dag kan varmen dermed igen ledes ud af tankene gennem en turbine og tilbage i elnettet.
Systemet gør det muligt at lagre energi i de perioder, hvor der produceres store mængder fra vindmøller og solceller, og først bruge det på vindstille og overskyede dage, hvor der er mangel på den grønne energi. På den måde er energilagringssystemet et vigtigt skridt på vejen til at blive uafhængige af kul, olie og gas i 2050.
For Lolland stemmer det nye energilagringssystem godt overens med kommunens fremtidsvisioner, og kommunens borgmester Holger Schou Rasmussen (S) håber også, at det kan åbne muligheder for nye produktionsvirksomheder og arbejdspladser på Lolland. Som langvarig samarbejdspartner med Lolland kommune, modtages nyheden også med glæde i Gate 21.
–Et stenlager på Lolland har længe været en vision for partnerskabet bag REn Energi Lolland. Stenlageret giver særlig god mening at samtænke med energisystemet på Lolland, hvor der årligt produceres otte gange mere vedvarende energi end øen forbruger. Det gør Lolland særligt velegnet til at teste lagring af energi og fleksibelt forbrug, fortæller Poul Erik Lauridsen, direktør i Gate 21.
Energilageret ved Rødby vil være et demonstrationslager, som skal benyttes mindst 10-15 år efter opførelsen. Energiselskabet Andel forventer at kunne begynde byggeriet i løbet af efteråret, og at lageret er klar til at tage imod energi fra sol og vind om cirka et års tid.