Lolland kommune etablerede Ren Energi Lolland partnerskabet i 2017, som en del af det målrettede arbejde med at understøtte behovet for den grønne energiomstilling og samtidig tiltrække vækst og grønne arbejdspladser til Lolland.
European Energy er en dansk virksomhed, som siden 2004 har udviklet, bygget og drevet grønne energiprojekter i både Danmark og udlandet. Virksomheden arbejder bl.a. med udvikling af solcelleparker, PtX-anlæg samt on- og offshore vindkraft.
Partnerskabet i Ren Energi Lolland er forankret gennem Lolland Varme A/S, en del af Lolland Forsyning A/S, som er en multiforsyningsvirksomhed, der leverer vandforsyning, fjernvarme, spildevandshåndtering og el til borgere og virksomheder i Lolland Kommune.
Gate 21 er et partnerskab, der sikrer klimahandling gennem offentlig-privat-innovation og triple helix partnerskaber, hvor kommuner, virksomheder og vidensinstitutioner går sammen og udvikler nye løsninger på samfundsmæssige problemstillinger.